27-05-2020
Årsrapport 2019
Offentliggørelsen af statens årsrapporter for 2019 har ventet på aflæggelsen af statsregnskabet, som har været udskudt på grund af coronakrisen. Statsregnskabet blev aflagt den 26. maj, og derfor kan vi nu offentliggøre Skatteankestyrelsens årsrapport for 2019.
Mål og resultater
Sagsbeholdningen er i løbet af året nedbragt betydeligt og er på sit laveste niveau, siden Skatteankestyrelsen blev etableret som selvstændig myndighed i 2014. Sagsbeholdningen er ved udgangen af 2019 på i alt 12.925 sager mod 17.350 sager ved udgangen af 2018. Faldet skyldes et kontinuerligt fokus på at afslutte sager, og at der er modtaget færre sager i forhold til tidligere år.
Sagsbehandlingstiden er på grund af mange gamle sager i sagsbeholdningen fortsat høj. Dog har den i 2019 været lavere end forventet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager var på 28,6 måneder. I 2018 var gennemsnittet 29,9 måneder.
Økonomi
Regnskabsresultatet viser, at Skatteankestyrelsen i 2019 har haft et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til bevillingen.