Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Møde med din sagsbehandler

undefined

Du har mulighed for at få et møde med din sagsbehandler, hvor I kan drøfte sagen

Du kan når som helst bede om et møde med sagsbehandleren. Du kan enten skrive det i din klage, når du sender den til os, eller du kan kontakte os efterfølgende og bede om et møde.

Når sagsbehandleren har sat sig ind i din sag, bliver du indkaldt til mødet. I kan enten drøfte sagen i telefonen eller på en af Skatteankestyrelsens adresser.

Du kan vælge at deltage i mødet sammen med en repræsentant eller lade en repræsentant møde for dig. Du er også velkommen til at tage en bisidder med, fx et familiemedlem.

På mødet har du mulighed for at forklare de faktiske oplysninger i din sag, og du har mulighed for at uddybe, hvorfor du har klaget, og hvordan du mener, at sagen skal afgøres.

På mødet kan du også stille sagsbehandleren spørgsmål om sagens forløb i Skatteankestyrelsen.

Efter mødet skriver sagsbehandleren et mødereferat, og du kan bede om at få referatet sendt.