08-10-2025
Klagegebyret stiger den 1. januar 2026
I klager, som Skatteankestyrelsen modtager senest den 31. december 2025, er klagebyret i de fleste sager 1.200 kr. Herefter stiger fra den 1. januar 2026 klagegebyret til 1.300 kr.
I visse klager om ejendomsvurdering er klagegebyret 600 kr., og det ændres ikke pr. 1. januar 2026. Det gælder fx vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober i årene 2013-2019 (ejerboliger) og for årene 2014-2020 (andre ejendomme) samt afslag på genoptagelse af disse vurderinger og omvurderinger.
Klagegebyrerne er fastsat ved lov
Klagegebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20 med et årligt beregnet reguleringstal, der fastsættes efter reglerne i satsreguleringsloven. Gebyrerne blev sidst reguleret den 1. januar 2024.
Reglerne om betaling af klagegebyr står i skatteforvaltningslovens § 35 c, skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 4, og i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 10.
På enkelte sagsområder betales ikke klagegebyr
Der skal ikke betales klagegebyr i klagesager om aktindsigt og sager om inddrivelse af gæld til det offentlige.