Gå til indhold

Morten, sagsbehandler

Portræt af Morten

Navn: Morten Jæger Backmann

Uddannelse: Cand.jur. 

Adresse: Strandboulevarden, København

Fagområde: Subjektiv skattepligt

Afdeling: Vurderingsafdelingen

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Skatteankestyrelsen var under jurastudiet, da jeg deltog i Landsskatterettens processpil. Jeg syntes, det var spændende at bruge mine juridiske færdigheder og arbejde med skatteret på en case, der lå tæt op ad en rigtig klagesag.

Læs mere om Landsskatterettens processpil

Da jeg blev færdiguddannet på universitetet, søgte jeg en stilling i styrelsen. Jeg startede i Silkeborg som juridisk sagsbehandler i foråret 2023, hvor jeg blev taget rigtig godt imod. Jeg fik en buddy, som hjalp mig i min første tid i styrelsen, og generelt var alle mine kolleger søde til at hjælpe. 

Min interesse for skatteret er en rød tråd i min karriere. Jeg har siddet med flere sagsområder. I forbindelse med, at jeg er flyttet fra Silkeborg til København, har jeg fået muligheden for at skifte fra Skatteankestyrelsens kontor i Silkeborg til kontoret i København. Her har jeg også fået mulighed for at arbejde fokuseret med sager inden for subjektiv skattepligt, hvilket jeg er virkelig glad for.

Min læringskurve i Skatteankestyrelsen har været stejl, men på en god måde! Det faglige niveau herinde er højt. Det mærker jeg fx, når sparrer med mine erfarne kolleger. Her kan jeg trække på deres specialiserede viden og få nye vinkler på de problemstillinger, jeg arbejder med. Det er bare et fedt sted at være, hvis man vil sin karriere.

Dine kolleger er dine medspillere, ikke dine konkurrenter. Vi spiller hinanden gode

I Skatteankestyrelsen er der god mulighed for faglig udvikling. Udover at arbejde med sagsbehandling har jeg været referent på møder i Landsskatteretten, jeg har fået større fagligt ansvar i sagsbehandlingen, og jeg deltager i et internt netværk om forvaltningsretlige og processuelle problemstillinger. 

Min leder er rigtig god at spille bold med i forhold til min udvikling og karriere. Og sådan er det faktisk generelt hos os: Dine kolleger er dine medspillere, ikke dine konkurrenter. Vi spiller hinanden gode.

Jeg har både nye og erfarne kolleger, som hver især bidrager med noget forskelligt til teamet. Jeg oplever også, at folk gerne vil hinanden – lige tage en kop kaffe sammen – det giver et godt fællesskab.